FAQ
PRAKTISK INFO
-
På udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde informationer om vacciner, rejsevejledninger, lokale love, transport og meget andet.
EU Blacklist af luftfartsselskaber. EU Kommissionen udsender jævnligt en opdateret liste over luftfartsselskaber, som EU’s kontrolmyndigheder vurderer som værende farlige at flyve med og som derfor har driftsforbud i EU.
Liste over de blacklistede flyselskaber: https://transport.ec.europa.eu
-
ESTA USA
Udfyld din indrejseformular til USA på linket nedenfor
https://esta.cbp.dhs.gov/
ETA Canada
Udfyld din indrejseformular til Canada nedenfor:
https://www.canada.ca/en/immigration -
Rejsegarantifonden
Groossartig ApS (CVR nr. 41385863) er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3290.Tilmelding & depositum
Aftalen, mundtligt som skriftligt, er først bindende for begge parter, når depositum på min. 25% af rejsens fulde pris, eller minimum kr. 2.500,- pr. person, er rettidigt modtaget. Bemærk, at depositumsbeløb kan være højere end 25% afhængig af annulleringsregler for de tilbudte produkter. Med indbetaling af depositum bekræfter I samtidig at have accepteret de skriftligt meddelte og/eller de her oplyste vilkår for rejsen. Efter at I har givet jeres accept, forbeholder Groossartig sig ret til skriftligt, og inden for 48 timer af accept, at annullere rejsen, hvis der mod forventning ikke skulle være plads på de oplyste serviceydelser.Slutbetaling
Restbeløbet for rejsen skal være indbetalt og modtaget senest 45 dage før afrejsedagen, medmindre andet er anført. Billetter og øvrige rejsedokumenter bliver herefter fremsendt således, at I modtager dem senest 7-10 dage før afrejsen.Navne
Det er kundens ansvar at oplyse deltagernavne i overensstemmelse med de navne, som er registreret i Det Centrale Personregister og opført i deres gyldige pas. Hvis et navn ikke stemmer overens med det i reservationen, kan man risikere at blive afvist af luftfartsselskabet, og det er alene kunden, som hæfter for den eventuelle meromkostning ved ændring/køb af ny billet med korrekt navn.Rejsens pris og rabatter
En rejses pris omfatter de ydelser, der vil være specificeret i bekræftelse og fremsendte dokumenter. Tillæg og evt. rabatter for særlige ydelser vil ligeledes være nævnt heri.Skatter og afgifter
Alle skatter og afgifter, der kan eller skal opkræves hjemmefra, er inkluderet i rejsens pris. Mange lande har lokale lufthavns- og/eller turistskatter, som skal betales kontant lokalt. De enkelte lande kan med meget kort varsel ændre eller indføre nye skatter og afgifter. Kunden har ikke krav på refundering af udgifter til sådanne skatter og afgifter.Ændring/Afbestilling og overdragelse af rejsen
En rejse kan ændres/afbestilles omkostningsfrit indtil depositum og/eller slutbetaling er modtaget. Herefter er den bindende, og efterfølgende ændring/afbestilling vil altid være forbundet med omkostninger. For annullering af pakkerejser (fly samt anden ydelse, som hotel el. billeje) er de generelle regler følgende: Annulleres mere end 45 dage før afrejse, svarer annulleringsgebyret til det indbetalte depositum. Annulleres fra 44 til 31 dage før afrejsen, er gebyret 50%, og annulleres mindre end 31 dage før afrejse, er gebyret 100%, altså hele rejsens pris. Disse gebyrer opkræves, medmindre andet er anført på ordrebekræftelsen for den pågældende rejse. For reservation af ”kun fly”, skal betaling ske straks og ændring/annullering er sjældent muligt. Køb af billetter til f.eks. teater, koncerter, shows og sportsbegivenheder kan ikke refunderes. Fraråder Udenrigsministeriet at rejse til et rejsemål, kan rejsen frit annulleres helt op til afgang. Se udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk. Overdragelse af rejsen til en anden person er pga. luftfartselskabernes regler sjældent muligt, og altid mod et ekspeditionsgebyr på kr. 750,- plus evt. gebyr og prisændring foretaget af de involverede leverandører.Hjælp til forsikring
Groossartig anbefaler og kan hjælpe med at tegne forsikringer, der dækker ved sygdom, ulykke, forsinket fremmøde mm. De nærmere vilkår er som følger.Afbestilling
Forsikring dækker rejseomkostningerne, hvis deltagelse i rejsen umuliggøres på grund af akut opstået sygdom eller tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed, hos den rejsende selv eller ægtefælle/ samlever(ske), forældre, svigerforældre, børn, børnebørn, søskende, bedsteforældre, svigerinde, svoger eller rejseledsager. For at forsikringen træder i kraft, skal en afbestilling ske inden påbegyndt rejse og foretages inden for Groossartigs åbningstider. Udenfor åbningstid skal afbestilling ske hos flyselskabet. Det forudsættes, at der senest 1 uge efter afbestilling indsendes lægeerklæring. Indsendes denne ikke, eller skyldes afbestillingen andre årsager, træder de normale afbestillingsregler i kraft. Forsikringspræmien er 7% af risikoen, dog minimum DKK 75 pr. person. Forsikring skal tegnes ved bestilling af rejsen og dækker op til afrejsedatoen.
Link til køb af afbestillingsforsikringRejse- og ulykkesforsikring
Den rejsende er principielt selv ansvarlig for at afholde omkostninger ved sygdom, hospitalsindlæggelse, hjemtransport, bagage, ulykke m.v. undervejs. Det anbefales derfor på det kraftigste, at alle deltagere tegner en rejseforsikring. For personer der er fyldt 70 år, eller fylder 70 år under rejsen, kan der kræves helbredsattest af forsikringsselskabet.
Link til køb af enkeltrejse og årsrejseforsikring
Forsinket fremmødeforsikring
Trafik og vejrforhold m.v. kan fremtvinge situationer, så man ikke når sine forbindelser. En forsikring mod forsinket fremmøde dækker bl.a. ulemper og følgevirkninger, hvis f.eks. flere forskellige transporter ikke længere passer sammen, inkl. forsinket fly/tog til København. Uden denne forsikring afholder man selv udgifterne til at indhente rejsen.Lavprisbilletter & Separate billetter
Hvis man ønsker at drage fordel af de mange lavprisbillettyper, kortvarige kampagner o.l. der findes på markedet og kombinerer sådanne billetter på forskellige strækninger, skal disse altid udstedes på separate dokumenter, og betales umiddelbart efter bestillingen. Disse billettyper kan ofte hverken ændres eller refunderes. Hverken Groossartig eller de involverede luftfartsselskaber kan påtage sig noget ansvar for de ekstra omkostninger til nye billetter, overnatninger m.v., der kan opstå af den grund. Se også afsnittet om forsinket fremmøde.Rejsegarantifondens konkursdækning
Køber I en pakkerejse (f.eks. fly inkl. hotel) hos Groossartig, er I automatisk sikret mod et flyselskabs konkurs via Rejsegarantifonden. Køber I alene en flybillet, er I ikke dækket af Loven om Pakkerejser. I det tilfælde anbefaler vi, at I tegner en konkursforsikring. Den koster DKK 50,- pr. person pr. flyselskab, som indgår i rejseplanen.Flytider i rejseplan, billetter og genbekræftelse af hjemrejse
De i billetten og rejseplanen anførte tider er altid lokale tider. Efter udstedelse af flybilletter og rejseplan kan der efterfølgende forekomme tidsændringer. Kontrollér derfor altid aktuelle afgangstider via selskabernes hjemmeside eller de respektive lufthavne. Groossartig er ikke ansvarlig for ændringer i rejseplanen, som flyselskaberne måtte foretage. Det er således den rejsendes eget ansvar at holde sig orienteret om evt. tidsændringer på rejsen, hvad angår fly, hotel, billeje, udflugter og lignende, og det er ligeledes kundens ansvar at genbekræfte sin hjemrejse senest 72 timer før afgang. Undlades dette har flyselskaberne ret til at disponere over pladserne, uden at kunden kan rejse krav.Check-in tid og håndbagageregler
Mødetiderne kan variere fra lufthavn til lufthavn og fra flyselskab til flyselskab. Oplysninger fra rejseplanen eller luftfartsselskabet vedr. gates og terminaler kan således ændre sig løbende. Det anbefales, at I før afrejsen og ved ankomst til en bestemmelseslufthavn forhører jer om de aktuelle check-in tider. Der bør afsættes god tid, da der skal tages højde for lange check-in-køer samt sikkerhedscheck.Bemærk at håndbagagen ikke må indeholde skarpe genstande og lighter. Væsker må medbringes i begrænset omfang og skal kunne fremvises i klar plastpose ved sikkerhedskontrollen. Læs mere på www.cph.dk
Bagage
Det er desværre ikke muligt at oplyse generelle bagageregler før bekræftelse af reservation og pris. Det tilladte antal bagage og vægt vil altid fremgå af den udstedte flybillet og rejseplan, så hold øje med udleverede rejsedokumenter. Al bagage skal overholde specifikke mål/vægt, og er man i tvivl om reglerne, kan man slå op på flyselskabernes hjemmesider eller forhøre sig om hos Groossartig.Pas, visum og vaccinationer
De rejsende skal selv sørge for de nødvendige pas, visa samt vaccinationer. Groossartigs oplysninger om gældende forhold vedrørende dette er kun gyldige for rejsende med dansk pas. Har I ikke dansk pas, skal dette oplyses til Groossartig ved bestillingen af rejsen, og ydermere skal rejsende uden dansk pas selv søge oplysning om indrejsebetingelser hos besøgslandets ambassade eller konsulat. Bemærk, at der ofte stilles krav om transitvisum. Vedrørende vaccinationer henviser vi til egen læge, Seruminstituttet eller anden vaccinationscentral. Ved undladelse af information om pasforhold til Groossartig bærer kunden selv det fulde ansvar for de følger, som evt. manglende indrejsedokumenter, vaccinationer, mv. måtte medføre. På rejser uden for EU-lande skal pas normalt have gyldighed i mindst seks måneder efter hjemrejsedatoen.Udeblivelse, ubenyttede ydelser m.m.
Har en deltager ikke afbestilt rejsen eller ydelsen, og/eller indfundet sig på de angivne tidspunkter, eller kan deltageren ikke gennemføre rejsen på grund af manglende rejsedokumenter, som f.eks. gyldigt pas, nødvendige visa og vaccinationsattester etc., har deltageren ikke krav på godtgørelse. Ved køb af en flybillet med mere end én strækning skal alle forudgående strækninger flyves, for at den sidste strækning er gyldig. Luftfartsselskaberne har ret til at annullere videre strækninger, hvis passageren ikke møder op til én eller flere strækninger i den udstedte billet.Reklamationer
Eventuelle reklamationer under rejsen skal straks fremsættes over for luftfartsselskabet, arrangørens repræsentant på stedet eller Groossartig, således at fejl/mangler kan afhjælpes med det samme og med mindst mulig ulempe. Rettes reklamationen direkte til det relevante luftfartsselskab eller arrangørens repræsentant på stedet, bør I sikre jer bevis herfor. Det skal anvendes, hvis fejl/mangler ikke kan rettes på stedet, og I senere ønsker at rejse erstatningssag. Manglende reklamation vil normalt medføre tab af retten til senere erstatningskrav. Binder I jer kontraktligt med en underskrift på et dokument, fx ved udlevering af lejet bil, vil denne være bindende, uanset hvilke mundtlige informationer, der måtte være afgivet. Groossartig kan i sådanne tilfælde ikke være behjælpelig med erstatning eller refundering af beløb betalt grundet evt. misforståelser.Prisændringer efter aftalens indgåelse
Groossartig forbeholder sig ret til at forhøje den aftalte pris som følge af ændringer i transportomkostninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser, lufthavns-, havne-, landings-, eller startafgifter, valutakurser, som er anvendt ved beregningen af prisen for det pågældende arrangement eller andre forhold, som Groossartig ikke kan eller har kunnet tage højde for. Aftalt pris for et pakkearrangement kan ikke ændres senere end 20 dage før det aftalte tidspunkt for pakkerejsens påbegyndelse.Valutakurser
Hvor prisen er opgivet i fremmed valuta, vil Groossartigs omregningskurs til DKK være bankkursen på bestillingsdagen med et mindre kurssikringstillæg på 3%.Ansvar ved salg af pakkerejser/enkeltydelser
Ved køb af en pakkerejse er Groossartig rejsens tekniske arrangør. Ved køb af en enkeltydelse, som f.eks. kun omfatter flybillet, optræder Groossartig udelukkende som formidler for de pågældende flyselskaber. Det betyder, at det ikke er Groossartig, men flyselskaberne, der alene er ansvarlig for den korrekte gennemførelse af transportaftalen. Betingelserne udleveres med billetten. Pakkerejser gennemføres efter de af Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) og Forbrugerrådets vedtagne betingelser for pakkerejser og almindelige regler for salg af flybilletter. Disse regler og betingelser udleveres på forlangende.Luftfartsselskabernes ansvar
De deltagende luftfartsselskaber påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræder på tidspunkter, hvor passagererne ikke befinder sig ombord i det pågældende luftfartsselskabs fly. Vedr. ansvaret for indskrevet bagage henviser vi til luftfartsselskabets egne bestemmelser.Force majeure
Såfremt der inden for et tidsrum på 14 dage før rejsens påbegyndelse forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme eller lignende, kan rejsen afbestilles vederlagsfrit. Der vil dog være den betingelse, at offentlige danske myndigheder (Udenrigsministeriet eller Sundhedsmyndighederne) direkte fraråder rejser til det pågældende område. Kundens ansvarsfrie afbestillingsret gælder dog ikke, hvis kunden ved aftalens indgåelse kendte til den pågældende begivenhed, eller at begivenheden var almindelig kendt. Ubenyttede ydelser under et rejsearrangement refunderes hverken helt eller delvist.Klagemuligheder:
Pakkerejser
Har I bestilt en pakkerejse hos Groossartig og i den forbindelse ønsker at klage, henviser vi til Pakkerejse-Ankenævnet. Læsmere om, hvordan I indgiver en klage på: www.pakkerejseankenaevnet.dk.Flight only
Har I benyttet Groossartig til at reservere ”Flight Only”, og i den forbindelse ønsker at klage, henviser vi til Forbrugerklagenævnet. Læs meget mere om, hvordan I indgiver en klage på: www.forbrug.dk/klagemuligheder.Værneting / Lovvalg
Ethvert krav mod Groossartig skal afgøres efter dansk ret. Klager eller søgsmål, der ikke kan afgøres af Rejseankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark. -
Vores privatdatapolitik
Groossartig håndterer alle personlige data i overensstemmelse med persondatalov (GDPR) og EU-forordningen med virkning d. 25. maj 2018. Groossartig har interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.Hvad er personoplysninger?
Personoplysninger er de typer af informationer, som direkte eller indirekte kan henvise til dig. Det er f.eks. dit navn, personnummer, adresse, mailadresse, dine telefonnumre og den ikke synlige IP-adresse. Det gælder også dine rejseoplysninger som f.eks. dit bookingnummer, billetnummer og pasnummer.Hvad bruger vi jeres oplysninger til?
Groossartig indsamler jeres oplysninger for at kunne yde jer den bedst mulige service i forbindelse med afvikling af jeres rejse.Hvis det er nødvendigt i forbindelse med afvikling af rejsen, deler vi jeres personoplysninger med de underleverandører (hotel, flyselskab, billeje etc). Det kan være i EU/EØS lande eller udenfor.
Lagring af personoplysninger
Groossartig behandler jeres personoplysninger i henhold til loven. Hvis I ønsker at tilbagekalde jeres samtykke til, at vi må lagre jeres personoplysninger, er det kun de oplysninger, der ligger hos Groossartig, vi kan slette. Der kan efterfølgende ligge oplysninger ved underleverandører, som er givet videre for at kunne afvikle jeres rejse.Skulle en deltager ønske at få sine oplysninger slettet inden afrejse, kan Groossartig ikke garantere, at det er muligt at afholde deltagerens rejse.
Efter jeres hjemkomst beholder vi de oplysninger, der fremgår af jeres faktura, i minimum 5 år, som bogføringsloven påbyder os. Vi beholder oplysningerne om jeres specifikke rejse inklusiv vores korrespondance i maximum 12 måneder.
Jeres rettigheder
Så snart I har udleveret persondata til Groossartig, har I følgende rettigheder:Få oplyst hvilke data, vi har i forbindelse med jeres rejse.
Besigtige og berigtige jeres data.
Få udleveret en kopi af de oplysninger, vi har registeret i forbindelse med jeres rejse.
Trække jeres samtykke tilbage.
Få slettet jeres persondata, hvis jeres oplysninger ikke skal gemmes for at overholde gældende lovgivning.
Hvad betyder alt dette for jer?
I er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os og få forklaret, hvordan vi behandler de oplysninger, I har oplyst til os.
Klage
Er I ikke tilfreds med den måde, hvorpå vi behandler dine persondata, kan I indbringe en klage til Datatilsynet. -
Rejsegarantifonden er en privat, selvejende institution, der skal yde dig som kunde hjælp ved en rejseudbyders konkurs. Endvidere skal fonden finansiere og betjene et rejseankenævn.
Du kan læse mere om din sikkerhed på Rejsegarantifonden hjemmeside.
Rejsegarantifonden #3290
www.rejsegarantifonden.dk -
Vi anbefaler altid, at du er forsikret, inden du rejser ud i verden.
Har du ikke allerede en forsikring, finder du her link til Gouda, hvor der både er vejledning og informationer omkring rejseforsikring, dækning, afbestillingsforsikring mv.Køb og beregn din pris for enkeltrejse & årsrejseforsikring
Køb og beregn din pris for afbestillingsforsikring
Niels Martin Viuff, DI Dansk Byggeri